Jeg bliver tit spurgt om, hvordan man bliver gift i Bangkok.
I Thailand kan man KUN blive lovformeligt gift på et Ampør, der er et slags rådhus. Man kalder det registrering, da Thaierne ikke opfatter det som et bryllup, men kun som noget juridisk. Brylluppet, dvs. den religiøse del, forgår enten før registreringen, og de to ting har derfor knap så meget med hinanden at gøre.
For at blive registreret på et Ampør skal mindst den ene af parterne være Thai (eller rettere, så blver det noget nemmere, hvis den ene er Thai) - og de skal være af forskelligt køn. Og manden skal kunne bevise, at han kan forsøge kvinden. Der skal også være to vidner, men de kan for det meste lejes af Ampør for et par hundrede baht.
En del ampør foretrækker dog, at den danske ambassade har klaret det hele med et papir, herunder med vidner.
Man kan blive gift på hvilken som helst Ampør i hele Thailand, og man skal ikke bestille tid. Der er dog en del papirer, der skal være i orden, når man dukker op.
- Den danske ambassade har en glimrende forklaring på proceduren: www.ambbangkok.um.dk.
- Department of Local Administration har også en god side: www.dopa.go.th.
- Desuden har jeg tidligere skrevet en blog om samme emne (og med samme overskrift finder jeg ud af): Hvordan bliver man gift i Thailand
Efterfølgende skal ægteskabserklæringen oversættes til engelsk og verificeres af ambassaden, og slutteligt skal den afleveres til hjemkommunen (att.: Bryllupskontoret) sammen med:
1) Kopi af den danske navne/dåbsattest.
2) Kopi af det thailandske pas (kun siden med personlige oplysninger).
Med venlig hilsen,
Robert Kronberg
kontakt - www.piroconsulting.com
Bangkok, Thailand
2 kommentar(er):
Kære læser,
Jeg er glad for enhver kommentar, både positiv og negativ, men dit indlæg bliver naturligvis evalueret, før det bliver udgivet, hvilket kan tage et par dage.
Med venlig hilsen,
Robert Kronberg
Bangkok
Mobil +66 897 643 018
robert.kronberg@gmail.com