Særeje er langt mere kompleks end som så.
SÆREJE I THAILAND
Ægteskabsloven i Thailand skelner imellem: 1) adskilt ejendom [sin suan tua/særeje], og 2) fælles ejendom [sin somros/fællesboet], og den adskilte ejendom er automatisk særeje. Men renter, profit eller fordele fra adskilt ejendom TILFALDER den fælles ejendom! Og jeg vil også tolke fx værdistigning i et hus som profit.
SÆREJE I DANMARK
"Stk. 2. Ægtepagt, oprettet af en mand, der ikke har bopæl her i landet, og gyldig efter hans hjemsteds love, er, når han bosætter sig her i landet, gyldig her, for så vidt den ikke strider mod denne lov. I forhold til tredjemand er gyldigheden dog betinget af, at ægtepagten inden 1 måned, efter at manden har taget bopæl her, anmeldes til personbogen; sker anmeldelsen senere, regnes retsvirkningen først fra anmeldelsesdagen."
Her står der godt nok "mand", men som jeg fortolker særeje i Danmark, så kan man ikke gifte sig i udlandet, og under en senere skilsmisse i Danmark, fx 10 år efter, pludselig påberåbe særeje med henvisning til det andet lands lov.
SKILSMISSE I DANMARK
Man skal også passe på med at tro, at særeje er ubetinget.
"§ 56. Har en ægtefælle haft særeje, kan det, hvis ægtefællernes formueforhold, ægteskabets varighed og omstændighederne i øvrigt i særlig grad taler derfor, efter påstand af den anden ægtefælle i forbindelse med dom til separation eller skilsmisse bestemmes, at den ene ægtefælle skal yde den anden et beløb for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende efter separationen eller skilsmissen. Denne regel anvendes også med hensyn til rettigheder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, og som ikke indgår i bodelingen."
Med andre ord, så står man ikke så stærkt med sit særeje, hvis det er af betydelig værdi, og hvis kvinden er fx lavlønnet eller arbejdsløs.
Jeg vil derfor være langt mere tøvende med at henvise til automatisk eller aftalt særeje, uden at skelne til hvorledes den vurderes ved en eventuel skilsmisse. Der, hvor automatisk eller aftalt særeje kan være en fordel, er i tilfælde af et meget kortvarigt ægteskab.
Med venlig hilsen,
Robert Kronberg
kontakt - www.piroconsulting.com
Bangkok, Thailand
0 kommentar(er):
Send en kommentar
Kære læser,
Jeg er glad for enhver kommentar, både positiv og negativ, men dit indlæg bliver naturligvis evalueret, før det bliver udgivet, hvilket kan tage et par dage.
Med venlig hilsen,
Robert Kronberg
Bangkok
Mobil +66 897 643 018
robert.kronberg@gmail.com