Der er en del forvirring, idet der for nyligt (per 15. august 2006) er kommet skærpede regler for oprettelse af virksomheder, hvor der er et udenlandsk bestyrelsesmedlem eller over 40% udenlandsk ejerskab. Nu skal de thailandske aktionærer dokumentere, at de selv har haft penge til at købe deres aktier.
Reglerne er formentligt et resultat af Shin Corp-sagen og forskellige "land officers" problemer med at tolke en forudgående skærpelse af reglerne for delvist udenlandsk ejet virksomheders ret til at købe jord.
Disse to skærpelser er stadig så nye, at der endnu ikke kan være opnået en regulær praksis, men de nye regler er ganske klare og enkle at forstå.
Men nu er der også noget på vej om nye regler for "visa-runners" med effekt fra oktober. Det er stadig lidt uklart, om det kun vedrører personer fra lande, der kan få Visa-on-Arrival, eller om det også drejer sig om personer fra lande, der har Visa-Exemption, heriblandt Skandinavien. Det er stadig uklart, hvorledes reglerne og praksis ender med at blive, men det tyder på, at man ønsker at skærpe en allerede fungerende lov.
Sidst og ikke mindst er der nu bekræftede rygter om, at man i nær fremtid ikke længere vil kunne opnå investment visa, men at gamle investment visas formentlig vil kunne fornys. Meningen er formentlig, ligesom med visa-runs, at man ønsker, at personer under 50 år, som opholder sig i landet, skal ernærer sig ved et officielt arbejde.
Muligvis skal alle disse skærpelser ses som et resultat af, at man ikke ønsker, at småkriminelle kan "gemme sig" i Thailand. For nyligt har der været flere sager som fx Bandidos-sagen på Samui og skolelæreren Karr, for ikke at tale som det globale terror-problem. Det kedelige er blot, at det formentlig kan ramme mange udlændinge, som ikke gør noget kriminelt, men mangeler adgang eller ressourcer til at få et visum.
Hvis man fx har boet i Thailand i 10 år, hvor man har været gift med en Thai, og hvor man ikke har haft egentligt arbejde, og man nu bliver skilt, så må man forlade landet, hvis man ikke længere kan "overleve" på visa-runs, indtil man finder ud af noget.
Man lad os se, hvad der sker...
Note: Umiddelbart sker der ikke rettelser eller opdateringer i ovenstående indlæg, men yderligere eller nyere information vil eventuelt kunne findes ved at klikke her.
Robert Kronberg - www.piroconsulting.com - Bangkok, Thailand
0 kommentar(er):
Send en kommentar
Kære læser,
Jeg er glad for enhver kommentar, både positiv og negativ, men dit indlæg bliver naturligvis evalueret, før det bliver udgivet, hvilket kan tage et par dage.
Med venlig hilsen,
Robert Kronberg
Bangkok
Mobil +66 897 643 018
robert.kronberg@gmail.com